Livredning

I Danmark sker der desværre ind imellem fatale drukneulykker i forbindelse med undervisning i bassin og udflugter til åbent vand. Ulykkerne understreger, at livreddere ved offentlige badeanlæg, undervisere i svømmeklubber, folkeskoler og institutioner skal tage deres ansvar meget alvorligt.

Det er afgørende for vandsikkerheden, at alle har klare retningslinjer for undervisning og vandaktivitet i bassin og ved badeudflugter til åbent vand.

I Rønne Svømmehal kan du tage bassinlivredderprøven.
Bassinlivredderprøven består af fire dele. Der er en anlægsdel, en formprøve, en redningsdel og en mundtlig eksamination. De fire dele præsenteres nærmere på Dansk Svømmeunions hjemmeside svoem.org.

Bassinlivredderprøven koster 400 kr. og varer ca. 1 time.
Du skal booke prøven minimum 3 uger i forvejen.
Du skal selv medbringe renvaskede shorts og t-shirt som du har på under hele prøven.
Hvis du er ansat i Bornholms Regionskommune må du, 2 måneder forud for prøven, træne gratis i svømmehallens åbningstider.  I det tilfælde skal prøven også være booket 2 måneder i forvejen.

Hvis du har behov for vejledning op til selve prøven, så meld venligst dette når du booker.

Du skal være opmærksom på, at hvis du skal være livredder i Rønne Svømmehal, så skal anlægsdelen af bassinprøven bestås på stedet jf. vores sikkerhedsregler.

Booking sker på tlf.: 21 56 11 98 eller mail: r.s.hal@mail.dk

Næste bassinlivredderprøver afholdes følgende dage:
Uge 29: Torsdag d. 20. juli kl. 09.00-10.00
Uge 32: Mandag d. 7. august kl. 15.00-16.00
Uge 33: Mandag d. 14. august kl. 15.00-16.00
Uge 34: Mandag d. 21. august kl. 15.00-16.00
Uge 35: Mandag d. 28. august kl. 16.00-17.00

Vær opmærksom på at du skal stå klar og  omklædt i hallen til de ovenstående tidspunkter.