Undervandsrugby

Er du frisk på en unik sport i et tredimensional plan?

For første gang på Bornholm, bliver det nu muligt at træne undervandsrugby.

Vi træner to gange hver uge:

Tirsdag kl. 19.45-20.45undervandsrugby

Torsdag kl. 19.45-20.45

Der er ikke træning i uge 15, skolernes påskeferie.

Det er en stor fordel hvis du er vant til at svømme, så du 100% kan koncentrere dig om de instrukser du får i vandet. Derudover er det en fordel hvis du har nemt ved at dykke. Træningen foregår i udspringsbassinet, hvor der er 4 meter dybt. Der er placeret to målkurve på bunden, og man spiller med en bold som er tungere end vandet, og som derfor kan synke til bunds.

Det koster udover almindelig entrébillet 10 kr. at deltage. Tilmelding sker i billetsalget.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

Minimumsalder er 18 år. Sporten er for alle, uanset køn.

Udstyr: Badetøj, maske, snorkel og finner. Derudover er det en fordel med en bestemt type badehætte. Du kan låne alt udstyr på nær badehætten. Du er også meget velkommen til at medbringe dit eget.

Træneren er Mikkel Liep Nielsen på 22 år. Mikkel er tidligere svømmer. Til daglig er han også livredder i Rønne Svømmehal. Til sommer forfølger Mikkel drømmen om at blive kystlivredder.